3 Gode råd til at håndtere Covid-19

3 Gode råd til at håndtere Covid-19

Covid-19 situationen har gennem 2020 haft forfærdelige konsekvenser for DJ branchen, ingen tvivl om det!
Forhåbentligt vender det hele i løbet af 2021. Og når det vender, er det med at være klar!


1) Sælg

Uanset om du er DJ, klubejer eller driver et lyd og lys firma er det vigtigt at du ikke opgiver dit arbejde på de sociale medier. På sociale platforme såsom Facebook, Twitch og Instagram har du mulighed for at opretholde kontakten med dine kunder og potentielle fremtidige kunder. Selvom der ikke er ret mange som lige nu søger en DJ til et kæmpe arrangement, eller ønsker at leje DJ grej hos dig, så kommer der en dag hvor det hele begynder at åbne igen. Og når denne dag kommer, er det vigtigt at du løbende har mindet dine potentielle kunder om at du eksistere. Sørg for at ligge minimum ét stykke content (indhold) op på dine sites om ugen. På den måde sikre du at Hr. og Fru hakkebøf tænker på dig og dit firma, når de om et halvt år mangler en DJ. Dine opslag behøver ikke at være vildt avancerede, men det er vigtigt at de er der! Lav et live streame hvor du mixer en stribe svedige 80'er vinyler, eller læg et par billeder op af tideligere opstillinger og forklar hvordan du efterkom kundens drømme til lyssætning og mix.
   Hvis du ønsker mere inspiration til "social selling" kan jeg varmt anbefale denne podcast med sælgeren Leon Birdi; https://salgspodcast.dk/


2) Hold dig varm

Det er vigtigt at holde dine rutiner bag pulten ved lige. Når verden på et tidspunkt åbner op vil der i nogen grad være efterspørgsel på DJ's. Men det er svært at forestille sig at der er arbejde til alle fra dag 1. Derfor er det uhyre vigtigt at du er i form, og har et musikbibliotek som er det samme. Det er så vigtigt at du ikke går i stå og bliver rusten bag en DJ pult. 
   Giv dig selv små lektier for ved at sige i dag øver jeg mig på 80'er disko, eller i dag øver jeg mig aktivt på mit recordbox bibliotek, eller nu vil jeg koncentrere mig om at holde mit beat mix skarpt. På denne måde holder du dig klar til klubben, eller mobiljobs når der åbnes igen.

 

3) Hold dit udstyr ved lige

Udstyr skal holdes ved lige, både når det bliver brugt meget, men også når det står stille. Og du har sandsynligvis aldrig haft bedre tid til at få serviceret dit DJ udstyr. Brug tiden på at få opfrisket lodningerne i dit stikpanel, få et par friske play og cue knapper i dine afspillere, og måske en ny linefader i din mixer.

I videoen her viser jeg dig hvordan du kan tjekke en Pioneer afspiller for fejl ved brug af den indbyggede servicemode funktion. Dette trick virker på de fleste CDJ's men ikke XDJ1000 afspillere (der findes dog også en servicemode for disse, kontakt gerne for vejledning).

Tilbage til blog