Lodning er en stor del af det at reparere på DJ-udstyr. Men lodning afskrækker mange fra at kaste sig over reparationer på såvel DJ udstyr som så meget andet elektronisk udstyr. Derfor har jeg samlet mine bedste erfaringer og råd til dig som ønsker at kaste dig ud i at lodde og som er på jagt efter din første loddekolbe. Det behøver nemlig slet ikke være så svært eller dyrt at komme i gang med at lodde. Og de fleste af de typiske reparationer på DJ udstyr ligger i den nemmere ende af skalaen. At udskifte en play eller cue knap i en Pioneer CDJ er eksempelvis en ret simpel proces – både fordi det ikke er nødvendigt at skille afspilleren ret meget ad, men også fordi DSG1117 switchen (som er den komponent som benyttes i alle Pioneer DJ’s DJ pulte til play og cue) kun har to ben og tilmed er en ”through hole komponent”. Through hole komponenter er komponenter hvor de strømledende ben stikkes igennem små huller i et printet og fæstnes ved lodning på printets bagside. Det modsatte af through hole komponenter er i øvrigt SMD komponenter. SMD står for surface mount device, som oversat fra engelsk betyder overflade monteret komponent.
Når man skal vælge sin loddekolbe til reparationer på DJ udstyr, er der nogle ting jeg til enhver tid vil anbefale at man går efter:
Prisklasser
Det er vigtigt for mig først og fremmest at understrege at det ikke behøver at være dyrt at komme i gang med at lodde! Loddekolber kan fås i mange kvaliteter og typer. Og min bedste anbefaling er – lad nu værre med at købe en loddestation som er for dyr. Ja du læste rigtigt! Det er selvfølgelig lige så vigtigt ikke at købe noget for billigt, men loddekolber kan hurtigt stikke af i pris. Til hobbybrug får man meget ganske udmærket hobby lodde udstyr til knap 500,-. Min egen første loddestation kostede 450,- og jeg har den endnu – og bruger den stadig til visse opgaver, også selvom den er blevet erstattet med en professionel.
Til de fleste hjemmereparationer på DJ usdtyr, lodning af stikpanel osv. får du – i min optik – ikke ret meget ekstra når du køber en loddekolbe til 1500,- sammenlignet med en til 500,-. Selvfølgelig er der forskel på funktionalitet og kvalitet – men skal du bare i gang i en fart, så køb noget billigt til start.
Du skal kunne justere temperaturen.
Temperaturen er en afgørende faktor i din lodning. Er loddekolben ikke varm nok vil dit loddetin ikke smelte. Omvendt er der heller ikke nogen grund til at lodde med for høje temperaturer, da man derved lettere beskadiger printet, loddeøer eller komponenter på printet. Der findes i tusindvis af forskellige typer loddetin, som hver især er velegnede til forskellige opgaver. Smeltepunktet på forskellige typer loddetin afhænger af sammensætningen af metaller, oftest anvendes en blanding af tin 60% og bly 40% – men i særlige tilfælde kan der også være tilsat sølv og kobber. Smeltepunktet ligger typisk mellem 180-240 oC. Ofte står det angivet på dit loddetin hvad smeltepunktet er. Når jeg lodder DSG1117 i printplader til nye play eller cue knapper i en Pioneer DJ-pult, lodder jeg ofte med et omkring 350-365o C varmt jern - også selvom smeltepunktet på mit loddetin ligger vesenligt lavere. Det gør jeg for at have noget ”buffer varme” at give af når jeg tilfører koldt loddetin og dermed køler min kolbe.
Når du skal til at aflodde gamle reservedele for at erstatte dem med nye, skal du vurdere hvor meget varme der skal bruges til din aflodning. Det er ikke til at se på et print hvor meget varme der skal tilføres før end en lodning vil smelte – et godt råd er derfor at starte omkring 340-350 o C og herefter vurdere om der skal justeres op, eller måske lidt ned hvis det virkelig går hurtigt.
Et eksempel på en komponent som skal have meget varme er DSX1080 browse encoder’en på diverse Pioneer CDJ’s såsom CDJ2000. Denne komponent vil man ofte udskifte hvis man oplever at markøren ”hopper” på skærmen når man browser. Disse lodninger skal varmes utroligt højt op for at smelte. Jeg tager dem som regel med 420 o C men er meget forsigtig med ikke at varme for længe og ikke ramme andre komponenter med den varme loddekolbe.
Du skal altså kunne justere temperaturen fra opgave til opgave for at passe på det materiel du arbejder på. Det er en stor fordel for dig at få en loddekolbe som har en nem mulighed for at justere op og ned i temperatur.
Når du lodder er det altid vigtigt at have en god udsugning, eller som minimum ventilation som minimere stillestående luft. Dette er især vigtigt når du lodder med blyholdigt loddetin. Loddedampene er giftige!
Husk at du på vores hjemmeside altid finder alt i komponenter til DJ udstyr.
Alt fra switches, til potentiometre, fadere osv...
Du skal kunne udskifte loddespidsen.
Loddespidsen – altså loddekolbens spids - er enormt vigtig. Disse fås i useriøst mange størrelser og former, og det er enormt vigtigt at du vælger en loddekolbe hvor du har mulighed for at udskifte spidsen. Ligesom en kirurg har et bredt udvalg af værktøjer med forskellige funktioner – og ikke bare en bensav – har du med en udskiftelig spids mulighed for at klare forskellige typer lodninger med den samme loddekolbe. Det er en god ide at have et par forskellige typer spidser liggende så du har lidt at skifte imellem da de hver især er gode til forskellige formål.
Tænk på loddespidsen som en beholder som indeholder varme. Jo større den er jo mere varme kan den derfor indeholde. En tyk spids er derfor god til opgaver hvor der skal tilføres meget varme til et stort område. Eksempelvis ved lodning af tykke strømkabler kabler. En mellemstor spids har jeg ofte brugt til aflodning af både større SMD-komponenter men også i høj grad through hole komponenter. Jeg har også i mange tilfælde anvendt en mellemstor spids for at undgå for meget nedkøling af min loddekolbe, ved lodning af fadere og potentiometre hvor der ofte skal tilføres meget loddetin. Små loddespidser er gode til de helt fine opgaver som da jeg med pincet for nyligt loddede en ny SMD-sikring i en CDJ2000, eller ved udskiftning af DSG1134 SMD switch so sidder rundt om skærmen på diverse CDJ’s.
Dine loddespidser vil blive slidte over tid. Dette opleves ofte ved at lodde massen ikke perler sig så pænt på spidsen, eller at den nemt soder til. Et godt tip er at slukke for din loddekolbe så snart den ikke bliver brugt. På denne måde undgår man at ”brænde” den belægning som loddespidserne er belagte med af, og så vil de holde lidt længere. Hvis du bøvler med din loddekolbe, kan det være værd at ofre de 20-40 kroner som en ny spids koster.
Infoskærm
For nemmere at kunne følge med i hvilken temperatur din loddekolbe har, er det en stor fordel hvis den er udstyret med en lille skærm som oplyser dens aktuelle temperatur. På den måde kan du følge med i hvornår kolben er klar til brug ved opstart. Men det giver også en indikation om hvor meget varme du taber når du tilfører loddetin, eller renser din loddekolbe i en fugtig svamp. På mange af de billigere hobbykolber kan man indstille temperaturen på en drejeknap, men ikke følge med i den aktuelle temperatur. Det er min erfaring at man bliver glad for at kunne følge med i processen selv på en simpel lille skærm.
Ekstraudstyr
Der bliver produceret tonsvis af forskellige typer ekstraudstyr og hjælpemidler til loddeværkstedet. ”Den 3. arm”, tinsugeren, svampen, kolbeholderen, sugetråd, flux og ståluld er nok blandt de typiske. Jeg har gennem tiden eksperimenteret en hel del for at finde de bedste arbejdsrutiner når jeg udføre de typiske reparationer på DJ pulte, pladespillere mm. Nogle af de ovenfornævnte værktøjer er jeg blevet glad for og har taget til mig, nogle af dem bruger jeg aldrig. Eksempelvis har jeg af flere omgange forsøgt at blive venner med sugetråd (solder wick) men vi er aldrig rigtig blevet helt gode venner. ”Den 3. arm” som er et lille stativ ofte med et par krokodillenæb og en lup har heller aldrig sagt mig noget. Til gengæld er jeg tosse glad for mine tinsugere. De er et vildt godt værktøj til afmontering af en bred vifte af forskellige komponenter.
Når du nu kigger på loddekolbe, vil du helt sikkert finde mange sæt som indeholder diverse tilbehør, og det er ganske klogt at prøve kræfter med de forskellige hjælpemidler. Det handler om at finde den rutine som giver de bedste lodninger, og er mindst besværlige. Prøv dig frem.
Øvelse gør mester
At reparere elektronik er tolvmodighedens game og det kræver en rolig hånd og lidt øvelse. Da jeg selv fik en loddekolbe i hånden for snart 10 år siden og blev sat til at reparere XLR kabler med løse lodninger var det én stor frustration for mig! Min tolvmodighed slap hurtigt op selvom jeg virkelig gerne ville være dygtig til at lodde. Men efter megen øvelse er det i dag en fryd at lodde, og det er ikke noget bedre end at få en mixer ind som både skal have skiftet mange fadere og potentiometre. Både fordi det er tilfredsstillende at lave flotte lodninger, men også fordi belønningen er så markant når man igen samler mixeren, og mærker de nye spændstige fadere og drejeknapper uden slør eller løse forbindelser! Det er bare en lækker ting at gøre for sig selv og for sit DJ-udstyr. Det er desuden med til at øge brugsværdien betydeligt på dit DJ grej! En loddekolbe til 500,- kan hurtigt blive en god investering.