Pioneer DJ DDJ RZ

Du kan få det hele! Alt i reservedele

Går du og ønsker dig en sprit ny Pioneer DJ CDJ1000MK3? Sikkert ikke, da den objektivt set er håbløst forældet. Men skulle det alligevel være noget for dig, så kan jeg bygge dig en funklende ny afspiller af helt nye reservedele lige fra fabrikken. 

Pioneer DJ er ekstremt leveringsdygtige når det kommer til reservedele. Det er kun ganske få effekter som helt udgår. Til nogle modeller kan man ligefrem købe en original papkasse hvis man skulle ønske det - disse udgår dog altid. Selv til Pioneer DJ's limited edition modeller såsom CDJ2000Nexus / DJM900Nexus limited platinium edition kan man købe de meget unikke topplader som giver det metalliske look. Du skal dog ved især limited modeller være klar på at betale prisen, da visse dele kun kan fås på bestilling. Fabriksapparatet sættes altså i gang kun for dig. Hva? Jo du har ret, det koster... Så hvis du skal have en helt funklende ny CDJ1000MK3, skal du have den store pengepung frem.

Det skal nævnes at mange reservedele skifter navn, og bliver redigeret til over tid. Så hvis du ikke er ekspert i reservedele til Dj udstyr, så tag endelig fat i Dansk DJ Teknik's service værksteder. Her vil du kunne få råd og vejledning.

På billedet ses kunde reparation, en adskilt DDJ RZ fra Pioneer DJ. Billedet er fra vores DJ service værksted i Kolding tilbage august 2020.
Tilbage til blog